I denne bog finder du 5 interviews med eksperter indenfor bogbranchen. I bogens sjette kapitel, “Få et godt greb om produktionen”, kan du læse interviewet med Jesper Frederik Emil Hansen. Jesper rådgiver om hvordan du som selvudgiver sikrer effektive rammer for et godt samarbejde med en professionel grafiker.
Det er vigtigt at have en god designproces, når bogen skal udleve sit ypperste potentiale og stå med et lækkert design der siger “eat me”. Her er der en del ting at være opmærksom på, som du ikke kan vide, med mindre du har erfaring med grafisk design. Jesper giver dig derfor svar på hvordan du:
- Afleverer manus til grafikeren
- Præciserer grafikerens opgave
- Styrer korrekturrunderne
Om Jesper
Jesper Frederik Emil Hansen er uddannet grafiker og startede i 2009 firmaet Klahr, som specialiserer sig i bogdesign, udstillingsgrafik og brand-identiteter. Med over 20 års erfaring inkluderer hans portefølje en bred vifte af projekter: Fra årsrapporter, emballagedesign, kalligrafi, logoer, e-bøger til trykte bøger i ethvert format og genre. Hos Klahr arbejdes der med de nyeste teknologier uden at miste det traditionelle håndværk. En af omdrejningspunkterne for Jesper har været at forfine arbejdsprocessen med opsætningen af bøger på en måde som sikrer en bedre og hurtigere bogproduktion. Samtidig har han haft fokus på at layoute bøger på en måde som også letter arbejdet med e-bogs konvertering i takt med efterspørgslen efter både trykte og digitale bøger.